Magtanvendelse

Magtanvendelse er kun lovligt, hvis følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:

•  Indgrebene ikke træder i stedet for personlig omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand og formålet ikke kan opnås uden anvendelsen af magt
•  Personen har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne uanset boform. Det afgørende er om der er visiteret til hjælp (§§ 83-87 eller §§ 101-104)
•  Indgrebene foretages alene for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodeser hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre
•  Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået (proportional).
•  Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Det er udover de tilfælde, der er nævnt i servicelovens kapitler 24, 24a, 24b og 24c lovligt at anvende nødværge eller nødret.

Nødværge

Nødværge er en handling, der er nødvendig for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb. Det er straffelovens § 13, der giver mulighed for, at fysisk magt, som ellers ville være ulovlig, forbliver straffri, hvis handlingen er foretaget i nødværge.

Det vil fx være straffrit at afværge et knytnæveslag med fx armen eller en genstand. Det kan også være, hvis man med et kosteskaft slår en kniv ud af hånden på en borger, der er ved at angribe med kniven.

 Nødret

Nødret er et udslag af princippet om, at nød bryder alle love. I praksis vil nødret kun være aktuel, når afværge ikke finder anvendelse. Her fastsætter straffelovens § 14, at ulovlige handlinger, der er foretaget af nød, er straffrie, hvis handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på person, bygninger eller ting, og lovovertrædelsen (magtanvendelsen) måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Til eksempel vil det være straffrit at bruge magt for at flytte en borger fra afdeling A til afdeling B, hvis der er udbrudt brand i Afdeling A.

Nogle indgreb forudsætter en afgørelse fra kommunen (myndighed), Det Socialfaglige Nævn eller Familieretshuset.

 Andre indgreb kan udføres akut af det udførende personale.

 Beslutning om magtanvendelse tages af leder og medarbejdere (akut):

• 124 c Afværgehjælp i forbindelse med væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier
• 124 d Fastholdelse m.v.
• 136 a Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer uden forudgående afgørelse
• 136 c Fastholdelse i hygiejnesituationer

 Afgørelse om magtanvendelse træffes af kommunen, Det Socialfaglige Nævn eller Familieretshuset

• 125 Særlige døråbnere
• 128 Stofseler
• 128 b Tryghedsskabende velfærdsteknologi (fx GPS og faldmåtte) og situationsbestemt kamerakig
• 128 c Låsning og sikring af yderdøre og vinduer til en beboers egen bolig i botilbud
• 128 d Låsning og sikring af døre mellem beboers bolig og fælles opholdsrum
• 128 e Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
• 128 f Låsning og sikring af låger mv. fra et bo- eller dagtilbuds udearealer
• 128 g Låsning og sikring af skabe og skuffer mv. i beboers bolig
• 128 h Åbning af aflåst yderdør i bebeboers bolig i et botilbud
• § 129 og 129 a Flytning uden samtykke
• 136 a Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne-situationer
• 136 f Optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
• 137 b Besøgsrestriktioner på fællesarealer
• 137 c Besøgsrestriktioner i egen bolig

Kommunen har pligt til at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse.

Handleplanen har til formål at beskrive overvejelser og pædagogiske metoder, som skal tages i brug for at forebygge magtanvendelse. Handleplanen skal også medvirke til at koordinere indsatsen i forhold til tilbud og aktiviteter med hensyn til bolig, beskæftigelse, fritid og undervisning. Udarbejdelse af handleplanen skal altid ske ud fra den enkelte borgers forudsætninger, og så vidt muligt i samarbejde med denne. Borgeren bør inddrages i en aktiv proces.

Udarbejdelse af handleplaner har også betydning for personalets retssikkerhed. Handleplanen sikrer, at tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen til borgeren ikke overlades til den enkelte medarbejder, men er genstand for en fælles dialog. En dialog, hvor handlinger og metoder i hjælpen til borgere med særlige behov fortsat bliver drøftet på baggrund af etiske overvejelser.

Handleplanen skal som minimum beskrive:

• formålet med indsatsen
• hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
• den forventede varighed af indsatsen

Borgeren har krav på advokatbistand i sager om fastholdelse m.v. efter §§ 124 d, 129, stk. 1 og 129 a. Tilbud om advokat gives samtidig med vejledning til borger om muligheden for at klage til kommunen samt muligheden for domstolsprøvelse (ved frihedsberøvelse)

Personalelederen sikrer vejledning om adgang til advokatbistand, når der er sket fastholdelse, tilbageholdelse eller, når personalet har ført en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum jf. servicelovens § 124 d.

Kommunen har pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af Familieretshuset. Dog kan den, der iværksættes foranstaltninger over for, vælge sin egen advokat, men kommunen skal i så fald påse, at en advokat, som er privat antaget, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem klienten og klientens ægtefælle, pårørende m.fl. Se bekendtgørelsen om magtanvendelse for flere detaljer.

 Udgiften til advokat i form af salær og transport afholdes af myndighed.

Kommunalbestyrelsen (i handlekommunen) er forpligtet til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Årsberetningen laves på baggrund af de konkrete indberetninger og ansøgninger.

Arbejdsgange i forbindelse med ansøgninger om magtanvendelse og behandling af akutte magtanvendelser finder du på vejledninger.gribskov.dk